Babyalarm følsomhed og falsk alarm

Alle, der har haft en babyalarm i et par uger, kender det. Midt om natten kommer der en knitren, et sus eller et pludseligt bip fra forældreenheden, og man står halvt sovende i døråbningen til et børneværelse, hvor alt er roligt. Én gang er det harmløst. Tyve gange er det en grund til at lægge alarmen i skuffen. Derfor er følsomhed ikke en lille detalje, men noget af det vigtigste at forstå, når I vælger og indstiller en babyalarm.

Hvad falsk alarm egentlig er

Falsk alarm er, når forældreenheden giver lyd fra sig, uden at barnet har brug for jer. Det kan skyldes to meget forskellige ting, og de skal løses på hver sin måde.

Den første slags er rigtig lyd, som bare ikke er jeres barn. Det kan være vinden mod ruden, en radiator, der tikker, en ventilator, trafik på gaden, et kæledyr eller et søskende, der taler i søvne. Mikrofonen i babyenheden gør det, den er bygget til: den opfanger lyd. Den kan bare ikke afgøre, om lyden kommer fra barnet.

Den anden slags er forstyrrelser i forbindelsen. Her er det ikke lyd i rummet, men radiosignalet mellem de to enheder, der giver knitren, hakken eller bip. Det har ikke noget med følsomheden at gøre. Hvis det er det, I oplever, skal I læse støj og hakkende lyd i babyalarm i stedet. Her handler det om den første slags: lyd i rummet, som alarmen sender videre.

Det er værd at skelne, fordi mange begynder at skrue ned for følsomheden, når problemet i virkeligheden er afstand eller en forstyrrende anden enhed. Og omvendt: at flytte babyenheden hjælper ikke, hvis problemet er, at den er sat til at reagere på alt.

Hvad følsomhed gør

De fleste lydalarmer virker på en af to måder. Enten sender babyenheden lyd hele tiden, så forældreenheden lyder som en lille radio, der altid er tændt. Eller også er der en grænse, så forældreenheden først giver lyd, når det bliver højere end et bestemt niveau. Den anden måde kaldes ofte lydaktivering eller VOX.

Når en alarm tænder ved lyd, betyder følsomheden, hvor kraftig lyden skal være, før forældreenheden reagerer. Står følsomheden højt, opfanger alarmen også en hvisken, et suk eller en bil udenfor. Står den lavt, skal barnet virkelig græde, før I hører det. Ingen af delene er rigtige i sig selv. Det rigtige niveau er det, hvor I hører barnet, når det har brug for jer, men ikke hører huset.

Forbrugerrådet Tænk nævner justerbar følsomhed som en af de ting, der gør en babyalarm bedre. Det er et godt argument for at tjekke, at jeres model faktisk har den. Hvis alarmen kun har to tilstande, tændt og slukket, har I ikke mulighed for at tilpasse den til rummet, og så er placeringen jeres eneste værktøj.

Nogle modeller, som Alecto DBX140, Alecto DVM-64 og Miniland Lite, er beskrevet som alarmer, der tænder ved lyd. Det betyder, at de er designet til at ligge i ro, indtil der er noget at høre. Det kan være en fordel om natten, men det betyder også, at jeres tærskel for, hvad der tæller som lyd, er afgørende.

Sådan finder I det rigtige niveau

Det lyder som en teknisk opgave, men det er mest en tålmodighedsopgave. Her er en fremgangsmåde, som virker for de fleste.

Start midt på skalaen, ikke i toppen. Mange vælger højeste følsomhed, fordi de er bange for at gå glip af noget, og så får de en alarm, der konstant bipper. Det er lettere at skrue op end at vænne sig til støj.

Test med en voksen stemme i børneværelset. Lad en anden sige "mor" eller "far" i en almindelig stemme, mens du står med forældreenheden i et andet rum. Hvis du ikke hører det, er følsomheden for lav. Hvis du hører hver gang, nogen går forbi døren, er den for høj.

Test, når huset er stille. Det sker ofte, at alarmen virker fint i dagtimerne, men bipper hele natten, fordi der pludselig ikke er anden lyd end lydene fra rummet. Prøv den derfor aften og nat, ikke kun en formiddag.

Juster i små skridt. Skift et trin, og lad den stå en nat. Skift ikke tre trin på én gang, for så ved I ikke, hvad der virkede.

Skriv gerne indstillingen ned. Hvis en anden passer barnet, eller batteriet skal skiftes, kan indstillingen blive nulstillet, og så er det rart at vide, hvor I var.

Placeringen betyder mere end tallet

Meget falsk alarm skyldes ikke følsomheden, men hvor babyenheden står. En mikrofon opfanger lyd fra alle retninger, og jo tættere den er på en støjkilde, desto mere vil den høre. Her er de typiske syndere:

• Et vindue, der ikke er tæt. Vind og trafik kommer direkte ind i mikrofonen.
• En radiator eller et varmerør. Tikken fra metal, der varmer op og afkøles, lyder høj i en følsom mikrofon.
• En ventilator eller luftfugter. Konstant susen kan holde mikrofonen i gang hele natten.
• Andre elektroniske apparater. Fjernsyn, computer og trådløse højttalere kan give brum eller forstyrre signalet.
• Barnets egen seng. Når babyenheden står lige ved siden af barnet, opfanger den hver lille bevægelse og hvert åndedrag.

Løsningen er enkel: flyt babyenheden til en hylde eller kommode et stykke fra både barn og støjkilde. Så er ledningen også uden for barnets rækkevidde. Læs mere i sådan placerer du babyalarmen i børneværelset.

Seks lydalarmer, der hjælper mod falsk alarm

Ingen alarm kan helt undgå, at rummet larmer. Men nogle modeller giver jer flere måder at se og mærke, hvad der sker, så I ikke er afhængige af lyden alene.

Philips Avent SCD503 har lamper, der viser lydniveauet, også når lyden står på lydløs. Det betyder, at I kan skrue helt ned og alligevel se, om der er lyd i rummet. Den bruger DECT og holder op til 24 timer på batterier. Den passer til jer, der vil have en enkel alarm med lysindikator.

Padwico 850 har vibrationsalarm, natlys og termometer og er testet ned til minus 20 grader. Vibrationen gør, at I kan have forældreenheden i lommen uden lyd. Den passer til jer, der vil have kontrol over lyden og stadig mærke, når barnet kalder.

Alecto DBX68GS har en 2,5 tommer touchskærm, tovejstale og plads til op til fire babyenheder. Skærmen gør indstillingen lettere end med små knapper. Den passer til jer, der vil have flere valgmuligheder.

Miniland Lite tænder ved lyd, og en lampe lyser ved forbindelsesproblem, lavt batteri eller uden for rækkevidde. Det er nyttigt, fordi I hurtigt kan se, om et bip skyldes lyd eller en teknisk fejl. Den passer til jer, der vil have en lille alarm med tydelige signaler.

CAPiDi Soft siger til med lyd, lys og vibration og sender med kun 1 mW. Med tre slags signal kan I vælge den form, der generer mindst. Den passer til jer, der vil kunne skifte mellem lyd og vibration.

Moonboon Babyalarm har vibration og lys og advarer om lavt batteri på begge enheder. Det betyder, at et bip ikke altid er lyd: det kan også være batteriet. Den passer til jer, der vil have en rolig og enkel alarm. Se også babyalarm med vibration og lysalarm for flere modeller med den slags signaler.

Lys og vibration i stedet for lyd

En af de mest effektive måder at komme af med falsk alarm på er at holde op med at lade lyden bestemme alt. Hvis forældreenheden kan vise lyd som lys eller vibration, kan I sætte den på lydløs i dagtimerne eller når I har gæster og stadig se, hvad der sker.

Tænk fremhæver en synlig indikator for, at signalet overføres, som en god funktion, fordi I så kan slå lyden fra uden at miste overblikket. Det er et simpelt råd, der hjælper mange.

Vibration er især godt om natten. Hvis du ligger med forældreenheden under puden eller på natbordet, vækker en vibration kun den, der skal vækkes. Og hvis det ikke er jer selv, der skal op, kan den anden sove videre. Se babyalarm med vibration og lysalarm for en nærmere gennemgang.

Husk dog, at vibration og lys ikke løser alle problemer. De fortæller bare, at der er lyd, ikke hvilken slags. Det er stadig jer, der skal afgøre, om barnet har brug for jer.

Når I er blevet for vant til bippet

Der er en risiko, som sjældent nævnes: at man vænner sig til falsk alarm. Hvis forældreenheden giver lyd ti gange hver nat uden grund, begynder man at ignorere den. Så er der større chance for, at man overser den ene gang, det er alvor.

Derfor er det vigtigt at rette op på problemet i stedet for at leve med det. Få en alarm, der kun melder sig, når der er grund til det, og accepter, at I måske skal bruge en uge på at finde indstillingen. Det er tiden værd.

Det gælder også, hvis I holder op med at bruge alarmen. Det kan være fristende at slukke den, hvis den er irriterende. Men husk Sundhedsstyrelsens råd om sikker søvn: barnet skal ligge på ryggen, i egen seng og i et rum, hvor temperaturen ikke er for høj. En alarm er et supplement, ikke en erstatning. Se sikker søvn og babyalarm.

Hvis alarmen virkelig ikke kan tilpasses, så overvej at bytte den. En model med bedre indstilling, lysindikator eller vibration kan gøre en stor forskel, og I kan læse mere om, hvilke typer der findes, i typer af babyalarmer.

Kort fortalt

Falsk alarm skyldes oftest lyd i rummet, ikke fejl i alarmen. Start med en middel følsomhed, test med en stemme og juster i små skridt. Flyt babyenheden væk fra vinduer, radiatorer og ventilatorer. Vælg gerne en alarm med lys eller vibration, så I kan sætte lyden på lydløs og stadig se, hvad der sker.